
Roof Management finder ny chef for asset management i Deas
Skal opbygge selskabets asset management-afdeling
Asset management-selskabet Roof Management med Camilla Dalum i spidsen har per 1. december ansat Bjørn Bøjden Erichsen som Head of Asset Management. Han kommer fra en stilling som teamchef for afdelingen for private investorer i Deas.
Roof Management blev etableret i efteråret 2017 og har ejendomme for cirka 1 milliard kr. under forvaltning. Bjørn Bøjden Erichsen, som har mere end 10 års erfaring med forvaltning af ejendomme, er blevet ansat til at opbygge selskabets asset management-afdeling, der skal optimere og forvalte selskabets voksende portefølje af boligudlejningsejendomme.
– Jeg er meget glad for ansættelsen af Bjørn Bøjden Erichsen. Vi er i færd med at skabe Danmarks bedste og mest troværdige nicheforvalter inden for boligejendomme, hvor vi gerne vil skille os ud ved at etablere en detaljeorienteret og højt specialiseret asset management-afdeling. Det betyder blandt andet, at vi skal kunne tilbyde en professionel og langt mere engageret ’hands-on’ drift af ejendommene end vores konkurrenter. Der kan skabes stor værdi ved at finde ’djævlen i detaljen’, og Bjørn har et dybdegående kendskab til alle processer i forbindelse med en ejendomsdrift og stor forståelse for, hvilke parametre der skal optimeres for at fastholde og øge værdien af en ejendom, siger adm. direktør og partner Camilla Dalum, Roof Management, i en meddelelse.
CV
Bjørn Bøjden Erichsen er oprindeligt cand.merc.(jur.) fra Copenhagens Business School (CBS) i 2010, men fik tidligt i sin karriere erfaring med forvaltningsdelen og har siden specialiseret sig inden for området. De seneste knap 2,5 år har han som teamchef i Deas’ afdeling for private investorer været ansvarlig for den daglige drift af selskabets portefølje af ejendomme øst for Storebælt. Tidligere har Bjørn Bøjden Erichsen været i Ankjer Ejendomme, Lea Ejendomspartner, IP Administration og Borch Invest.
– Jeg glæder mig utroligt meget til at træde ind i en virksomhed, der er i sin vækstfase, men hvor jeg med min erfaring og viden kan hjælpe med at løse, strukturere og optimere opgaverne omkring ejendommene, siger Bjørn Bøjden Erichsen.
Roof Management, som i efteråret 2017 blev stiftet under navnet Gefion Investorsalg, blev udskilt fra Gefion Group i juli 2020, hvorved adm. direktør Camilla Dalum overtog 50 procent af ejerskabet, mens Thomas W. Færch, der som bekendt er adm. direktør, medejer og medstifter af Gefion Group, ejer den anden halvdel på 50 procent. Roof Management skiftede i fjor navn fra Gefion Investorsalg som en del af strategien om at udvikle selskabet som en selvstændig forretning.
Læs meget mere om Roof Management her og i Estate Magasin nr. 5/2020.
Læs også:
Kommentarer
Lars Blaaberg tilstår i bestikkelsessag
Redaktørens blog, Breaking, Pluss, Jura / torsdag 10. december 2020
Leif Djurhuus skifter til Klar Advokater og bliver partner: En fantastisk mulighed
Pluss, Advokatbranchen, Virksomheder og mennesker / onsdag 9. december 2020
ATP’s investering i Danske Shoppingcentre har givet lille afkast
Redaktørens blog, Corona, Investering, Retail / torsdag 10. december 2020
Pensam køber københavnske ejendomme for knap 600 millioner kr.
Pluss, Investering, København, Transaktioner / onsdag 9. december 2020
Corona og tabt retssag gør ondt på Agat
Corona, Regnskab og resultater, Investering, Retail / torsdag 10. december 2020
Banedanmarks nye hovedsæde skifter hænder i trecifret millionhandel
Pluss, Investering, Kontor, Transaktioner / onsdag 9. december 2020
Kommende konferencer
WEBINAR Joint venture og strategiske partnerskaber
– fælles udvikling af ejendomme og værdier
Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021
- fra købstad til knudepunkt
Estate Podcast
Seneste nyheder
- Lars Blaaberg tilstår i bestikkelsessag
- Leif Djurhuus skifter til Klar Advokater og bliver partner: En fantastisk mulighed
- ATP’s investering i Danske Shoppingcentre har givet lille afkast
- Pensam køber københavnske ejendomme for knap 600 millioner kr.
- Corona og tabt retssag gør ondt på Agat
- Banedanmarks nye hovedsæde skifter hænder i trecifret millionhandel
- Ny investor går efter boligejendomme til 50-100 millioner kr.
- C.F. Møller vinder første projekt i München – foran Henning Larsen
- Proptech Denmark opruster med tunge profiler og kigger mod Norden
- Ny investor lægger ud med boligopkøb for 87 millioner kr.